28/12 2011
Så ankom jeg endelig til Nevertire. Turen hertil tog 8,5 time fra Sydney og jeg har tilbagelagt ca. 600 km i tog og bus. Da jeg stod af bussen, holdt der nogle få biler og ventede, men ingen der ventede på mig. Så jeg ventede, og ventede og ventede lidt længere. Jeg var begyndt at overveje hvad jeg skulle gøre hvis de havde glemt mig, for jeg havde ikke deres telefonnummer og desuden er der heller ikke noget signal herude. Nevertire består derudover ikke af ret meget andet end 5 huse og den lokale pub, så lidt nervøs var jeg. Men så endelig kom en firhjulstrækker kørende og holdt ind. Det var Maddie, som egentlig ikke skulle hente mig, det havde hun sat manden til. Men han var altså ikke kommet. Da vi kørte ud mod gården prøvede hun flere gange at kalde ham over radioen, for sådan en har de nemlig i begge firhjulstrækkerne, samt i køkkenet. Så kan de altid komme i kontakt, selv når Kevin er i markerne og arbejde.
Derhjemme fik jeg hilst på deres tre døtre lidt efter kom Kevin også tilbage. Han havde glemt tiden ude i marken og derfor ikke hentet mig.
Allerede i dag blev jeg sat i sving med at arbejde. Jeg har stået i en kanal i vand til lårene og lappet et hul, samt jeg har hjulpet Kevin med at afmærke hvilke vandingsrør der skulle hhv. lukkes og startes. Det er lidt svært at forklare, men vandingsrørene er basalt set bare et plasticrør der går fra kanalen og ind på marken. Man lukker for vandet ved at hive røret op ad vandet og starter det igen ved at lave undertryk derinde med hænderne. Jeg gik i vand til låret og lukkede de sidste 60 vandingsrør mens solen gik ned i en helt fantastisk solnedgang.
Nu er kl. snart 23 og jeg er på vej i seng. Jeg skal nemlig op kl. 6.30 i morgen og arbejde!!
Alt er indtil videre godt herude, bortset fra frøerne og slangerne og edderkopperne. Og billerne i min seng. Men mon ikke jeg vænner mig til det.
29/12 2011
Så er jeg allerede halvvejs igennem første dag herude, og hvor er her skønt, vi bor virkelig langt ude, synes jeg. Der er 10 km til nærmeste nabo og 25 km til nærmeste ”by” som er Nevertire med 113 indbyggere. Næste store by er Dubbo som ligger næsten 150 km væk. Der er bare helt stille herude, det eneste man kan høre er fuglene der fløjter, eller skriger som papegøjerne gør. Og græshopper og frøer der kvækker. I dag fik jeg lov at køre den 4-hjulstrækker de bruger når de skal i marken. Og den er med manuelt gear. Det var godt nok svært lige at vænne sig til at skifte med venstre hånd, men det gik fint til sidst. I eftermiddag/aften skal jeg med datteren Emma, som er på alder med mig, til hestevæddeløb og derefter fest i byen Trangine som ligger en times kørsel herfra. Så nu vil jeg smutte i bad, så ikke jeg lugter alt for meget.
30/12 2011
I dag fik jeg lov at sove længe, og jeg kunne. Vi var hjemme fra hestevæddeløb ved midnat så det var helt fint med mig ikke at skulle tidligt op. Væddeløbet var tydeligvis årets begivenhed, og folk var virkelog klædt på til det. Kjoler, hatte og høje hæle. Jeg havde ingen af delene med herud, men vi havde det sjovt alligevel. Jeg endte med at køre Emmas bil hjem fordi hun havde drukket, og det var virkelig en udfordring. Dels er den med manuelt gear, og dels var det bare sindssygt mørkt og de sidste 10 km er på grusvej hvor der både lever kænguruer, strudse og køer på markerne omkring. Så jeg tog det stille og roligt og satsede på at jeg ikke ville ramme noget.
I dag har vi igen lukket og startet vandingsrør, det er vigtigt at bomuldsplanterne får præcis den rigtige mængde vand, så vi er flere gange om dagen ude for at tjekke vandstanden på marken. Og så til dagens klammeste job. Jeg blev sendt ud til to små kornsiloer for at skovle det sidste korn fra i vinters ud. Og straks tænkte jeg ”hey det er da et fint job”. Men ad hvor var det klamt. Jeg er ikke bange for at blive mudret og våd og beskidt, men det her toppede alt. Under overfladen var alt det game korn pilråddent og det stank så frygteligt, jeg har aldrig lugtet noget værre tror jeg. Selv nu efter at jeg har vasket hænder flere gange og været i bad, lugter mine fingre stadigvæk og mit tøj har jeg smidt udenfor fordi det stinker. Jeg håber jeg lugter bedre i morgen. Der skal vi nemlig til nytårsfest hos noget familie og jeg ar fået lov til at komme med så jeg ikke skal være helt alene.
Jeg er snart på vej i seng, jeg skal måske op igen til midnat for at tjekke vandingsrørene, så det ville være rart at få lidt søvn inden.
6/1 2012
Jeg har ikke fået skrevet de sidste par dage, men der er heller ikke sket så forfærdelig meget. Jeg er på vej tilbage mod østkysten og i morgen tager jeg til Newcastle nord for Sydney.
Jeg endte med at tilbringe nytårsaften alene på farmen, dels fordi der alligevel ikke ville være nogen jeg kendte der hvor Maddie, Kevin og børnene skulle hen og så dels fordi Kevin ville blive glad for at der var nogen til at kontrollere vandstanden på markerne. Så i stedet for at se fyrværkeri og hoppe ned fra stolen kl. 24 kørte jeg ud til en af markerne og brugte 45 min på at lukke vandingsrør. Det må siges at være en anderledes nytårsaften, men det var nu fint med mig.
Onsdag tog jeg med to af sønnerne Doug og Max ud for at klippe får. Og det er nok det hårdeste arbejde jeg nogensinde har haft. Der var ca. 40 grader udenfor og endnu varmere inde laden hvor vi var. Vi startede 5.30 med at køre ud at hente nogle får og så gik vi ellers i gang. Mit job var at bære den afklippede uld hen i sække og pakke og lukke sækkene. Derudover fejede jeg alt det løse uld op og sorterede mavestykkerne fra. Det tager omkring 2 min for de to brødre at klippe et får. Altså et får hver, så jeg havde virkelig travlt. Normalt er der en hjælper for hver klipper, men jeg var altså alene, så jeg løb virkelig stærkt nogen gange. Vi fik fyldt 4 sække på omkring 200 kg hver så jeg har altså båret rundt på 800 kg uld den dag. Jeg føler mig ret stærk!
De klippede helt indtil kl. 17, altså ca. 9 timer inkl. pauser og så fik jeg lov til at klippe det sidste får. Det så, så nemt ud når Alex og Doug gjorde det, men det var det ikke. Jeg måtte have Alex til at hjælpe med at holde fåret, og alligevel tog det mig omkring 10 min at klippe færdig. Det var så hårdt, jeg forstår ikke hvordan nogen kan gøre det hver dag hele sommeren igennem. Behøver jeg at sige at jeg gik ret tidligt i seng den aften!
Nu er jeg så, som sagt, på vej mod Sydney igen, et par dage før planlagt. Jeg skulle ikke have rejst før d. 11., men der var ikke så meget at lave for tiden, og så var jeg ved at være godt og grundigt træt af insekter og kryb alle vegne. Kald mig bare sart, men jeg har aldrig haft så mange myggestik og myrebid på en gang før. Og når der så samtidig er store grønne frøer overalt, også i sengen om natten og i toilettet så får jeg altså snart nok. Jeg har sovet så dårligt fordi jeg har været konstant bange for at jeg ville vågne op med en frø i ansigtet, hvilket faktisk skete to gange! Så nu giver jeg op og tager tilbage til civilisationen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar