Sidste weekend stod jeg overfor en stor beslutning. Skulle jeg tage med de andre piger ud i nationalparken og kigge på kænguruer, koalaer og andre sjove dyr? Eller skulle jeg tage med familien ud at mødes med nogle venner i Tumbarumba, tre timers kørsel ude i ingenting?
Sjovt nok valgte jeg det sidste, selvom jeg var lidt skeptisk. På den anden side ville jeg jo gerne se Australien fra den anden side. Og det kom jeg til. Kun 70 km væk fra Canberra stoppede vi for at tanke bilen op og allerede der på benzintanken stod min forestilling om de australske bonderøve. Enorme 4-hjulstrækkere med kæmpe antenner både på taget og kølerhjelmen, kraftige lygter foran til at lyse op i outbacken og selvfølgelig var de alle sammen iført cowboybykser, skjorter og bredskyggede hatte. Selv børnene. Det grinte vi godt nok meget af, for sådan er der ingen der ser ud inde i Canberra. Da vi kørte videre mod Tumbarumba fik jeg et indtryk af hvor øde Australien egentlig er. Den næste times tid kørte og kørte og kørte vi uden at se et eneste hus, og først da vi endelig begyndte at nærme os Tumbarumba dukkede der små landsbyer op.
Selve Tumbarumba er bestemt også at regne for en landsby. Hovedgaden igennem byen er der hvor alle butikker ligger og derudover var der ikke rigtig andet. Kort efter ankomst og gensynshilsener med venneparret og deres datter på 3, begav vi os imod en, noget anderledes, cafe og noget frokost. Cafeen, kaldet 4 bears, var udsmykket med hundredevis af bamser. Der var bamser overalt på vægge og i loftet og i alle størrelser og farver. Lige noget for børnene. Efter frokost smuttede jeg ud i ”byen” på egen hånd for at udforske lidt mens børnene sov til middag. Jeg fandt byens lille historiske museum, hvor jeg som den eneste besøgende fik mig en god snak med den venlige dame der sad og strikkede og holdt øje. Hun synes det var helt vildt at der kom en fra Danmark helt ud til deres lille by og jeg fik ikke lov at gå før jeg havde skrevet i deres gæstebog. Derudover fandt jeg både kirker, politistation og en biograf, som viste film hver anden søndag! Jo jo med sine 2000 indbyggere er Tumbarumba sandelig hovedbyen i det område. Senere kørte vi ud til en vingård i nærheden, hvor vi fik prøvesmagt både vin og champagne, jeg holdt mig dog til champagnen, inden det gik hjemad mod aftensmad og hygge. Mændene var meget opsatte på at de ville grille og spise ude, men da det dels var meget mørkt, og meget koldt omkring de 8 grader fik vi andre meget hurtigt nedstemt det forslag og sagt at de kunne for vores skyld godt spise ude, vi blev inde.
Søndag kørte vi ud til et vandfald i nærheden samt op til et udsigtspunkt hvorfra vi kunne kigge over mod bjerge med sne på. Den kvindelige halvdel af venneparret, Sara, havde fødselsdag søndag, så selvfølgelig skulle vi da også have fødselsdagskage oppe på den blæsende bakketop. Efter hurtigt at have indtaget denne og på grund af meget koldt vejr besluttede vi at sige farvel og venneparret kørte mod Melbourne mens vi kørte mod Canberra. Inden vi nåede så langt kørte vi dog en tur op i bjergene for at se om vi kunne finde sne. Hverken Archer eller Zahra har set sne før, så naturligvis var, især Archer, meget spændt. Der var dog ikke meget at komme efter, det meste var smeltet og det mindede mest af alt om en regnfuld martsdag deroppe på toppen. Så vi skyndte os at hoppe i bilen igen og køre mod varmere områder.
Trods min skepsis inden vi tog af sted endte det alligevel med at blive en rigtig hyggelig weekend hvor vi bare hyggede og snakkede en hel masse. Et ekstra plus var at vennernes datter på 3 endte med at blive helt vild med mig og proklamerede inden vi skiltes at jeg godt måtte komme at besøge hende engang.
Det eneste minus ved turen var faktisk at vi hverken så kænguruer, koalaer eller wombats. Selvom jeg næsten var blevet lovet at de skulle være derude på landet. Men det må så blive en anden gang.
Hovedgaden i Tumbarumba
Paddys River Falls
Archer og Emma på opdagelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar