23/1 -12: Hajer, fisk og koraller

Et must-Do i Australien er helt klart koralrevet Grear Berrier Reef der strækker sig 2300 km fra Torres Strait Island helt oppe på nordspidsen og ned til byen Bundaberg.

Så mandag havde jeg booket mig ind på en heldagstur hvor vi ville få mulighed for at snorkle eller dykke to forskellige steder på revet. Eftersom mine ører jo er lidt sarte med både højder og dybder tror jeg ikke de ville have klaret et dyk ned, så jeg havde kun meldt mig på snorkling hvilket også viste sig at være helt fint. Vi lagde fra kaj allerede kl. 8 og da det vippede rimelig voldsomt på den 1,5 time lange tur, fik jeg mig en velfortjent lur og var således helt klar til at hoppe i vandet da vi endelig nåede ud. Inden skulle vi dog lige iføres et såkaldt stingersuit som er en heldragt der dækker alt undtagen fødder og ansigt. Selv håret og hænderne bliver dækket. De er nødvendige på den her årstid til at beskytte mod Box Jellyfish som er blå brandmænd og Irukandji som er mikroskopiske brandmænd. Dels er det meget smertefuldt at blive ramt af deres fangarme som kan blive op til 3 meter lange, men derudover er en Irukandji så giftig at den kan dræbe et menneske i løbet af få minutter. Desuden beskytter dragten mod solen så man ikke bliver helt stegt.

Jeg var lidt betænkelig i starten, dykkermasken og snorklen var ret ubehagelig at have på og det der med at svømme rundt med og ind i fisk det tiltalte mig ikke helt. Men da jeg først var i vandet var jeg næsten ikke til at drive op igen. Det var så ubeskriveligt smukt, ved første øjekast så koralrevet ret jordfarvet ud og der var ikke mange fisk at se. Men så svømmede jeg tættere på og lige pludselig kunne jeg se alle farverne og alle fiskene der gemte sig inde i hulerne eller bag korallerne.

Efter en god og tiltrængt frokost sejlede vi videre ud til et nyt sted og straks var jeg i vandet igen. Det nye sted var om muligt endnu mere fantastisk, dels var der enorme stimer af fisk, og dels var der rigtig, rigtig store fisk og en haj. Indrømmet så blev jeg ret bange da hajen på størrelse med Laurits kom svømmende nogle få meter under os og sammen med hende der svømmede ved siden af flygtede vi hen til båden igen. Men vi fik bare at vide at der ikke var noget at være bange for, hajerne angriber sjældent mennesker så længe vi bare lader være med at provokere dem. Altså svømmede vi ud igen og lå i overfladen og flød rundt og kiggede på fisk. Pludselig henne under båden fik jeg øje på en gigantisk fisk. Jeg troede ikke mine egne øjne, jeg har aldrig set så stor en fisk. I vandet rundt omkring os var der barracudaer som nok er lige så lange som jeg, men denne her fisk var samtidig en meter bred tror jeg. Den var gigantisk og en enkelt gang kom den op mod overfladen for ligesom at se os an. Men det var nu mest dykkerne der fik mest glæde af og kom tættest på den.

Efter jeg havde flydt rundet i vandet godt en times tid var jeg simpelthen så træt at jeg ikke orkede mere. Jeg tog derfor på en lille sejltur i en anden båd som havde glasbund så man tydeligt kunne se korallerne. Bådføreren fortalte en hel masse om revet og livet omkring det mens vi sejlede rundt. Efter denne tur var det tid at vende snuden indad mod Cairns igen. Nu var solen også ved at bryde igennem de skyer der havde dækket himlen hele dagen, så jeg lagde mig uden forrest på båden og nød turen indad samtidig med at jeg fik lidt sol igen. Selvom det næsten var ulideligt. Solen i Cairns er så skarp at når der endelig er skyfrit er det næsten ikke til at holde ud at være i solen. Det føles som om ens hud brænder op, så egentlig er der rarest når solen er dækket halvt bag skyerne.

Vel tilbage i Cairns ved 17-tiden gik jeg hjem og stegte en velfortjent kængurubøf til aftensmad inden jeg gik i seng. Meget tidligt!

24/1 - 12: På toppen

Jeg tror jeg er lidt forelsket i Cairns som altså er der jeg er nu. Selvom her er meget varmt og luftfugtigheden føles rigtig høj. Men her er smukt. Da jeg ankom ved 18-tiden lørdag aften gik jeg med det samme ned for at finde mit hostel som viste sig at ligge rigtig dejligt. Godt nok er det ved hovedgaden/shoppinggaden men lydniveauet er stadig fornuftigt og så er der ikke langt ned til vandet. Cirka omkring 300 meter. Desværre kan man ikke bade ved stranden heroppe, der er ellers nok af dem. jeg har brugt de sidste to dage på at spekulere over hvorfor, indtil jeg bevægede mig hen langs stranden og så advarselsskiltene med teksten:

Warning crocodiles, do not enter the water or go near water pipes!

Godt så, så blev jeg så klog. Til gengæld er der langs med stranden lavet et stort parkområde der i den ene ende har en offentlig swimmingpool. Den er åben hele døgnet, så man hele tiden kan hoppe i og få en forfriskende dukkert. Hvilket jeg også gjorde allerede søndag morgen. Jeg var lige ved at smelte pga. de 36 graders varme og en luftfugtighed på hele 87 %. Så jeg tilbragte hele søndag formiddag med at flyde rundt i poolen og vænne mig til varmen og suge det sidste sol inden turen går hjemad.

Lørdag da jeg ankom, var der kinesisk nytår i byen så mens jeg egentlig bare var gået ned til havnen og vandet for at se mig omkring fik jeg også set lidt kinesisk dragedans og hørt kinesisk musik.

Søndag brugte jeg som sagt i poolen og med at tulle lidt rundt i området som er meget turistpræget, men det var rart bare at nyde solen og alt den grønne natur efter regnen på Gold Coast og i Brisbane. Desværre skete der noget uheldigt mens jeg var ude at gå en tur den eftermiddag. Mit kamera og min pung blev stjålet, hvilket jeg først opdagede da de to franskmænd jeg delte værelse med beskyldte mig for at have stjålet deres kamera som også var væk. Altså måtte jeg lige pludselig til at organisere hvordan jeg fik nogle penge til den sidste uge og melde tyveriet til politiet. Min pung fandt jeg heldigvis igen i formiddags, dog uden penge i. Tyven havde bare smidt den ned i bunden af min taske hvor jeg ikke havde ledt efter den. Så nu er jeg kun uden kamera hvilket også er voldsomt frustrerende. Så jeg har absolut ingen billeder fra Cairns, dog undtaget min tur til Great Barrier Reef som der kommer et indlæg om senere. Den dag havde jeg købt et engangskamera til undervandsbrug så forhåbentlig er der nogle gode billeder derfra.

I dag tirsdag formiddag er jeg ved at overveje hvad jeg skal bruge de sidste par dage til, der er så mange muligheder og alt for lidt tid!

En lang tur i tog

Jeg elsker togene fra Queensland Rail! Jeg forventede at de 24 timer fra Brisbane til Cairns ville blive en meget, meget lang tur. Men når sæderne er brede, kan lænes et godt stykke bagud og der er små fjernsynsskærme ved hver plads med film og musik så kan man næsten ikke nå at kede sig. At jeg så nåede at se den samme film 3 gange det er en helt anden sag. Tiden er i hvert fald fløjet af sted og nu er der kun en time til jeg er i Cairns.

20/1 - 2012; Lidt fra Surfers Paradise

En god del af tiden i Surfers Paradise tilbragte jeg sammen med Camilla. Hun er lige flyttet til området for en uge siden, for at være au pair ved en ny familie.

Som tidligere skrevet havde jeg været så heldig at få to billetter til nogle forlystelsesparker i området. Så onsdag, tror jeg det var, tog vi ud til noget der hedder Sea World hvor de havde en masse delfiner, hajer, rokker og andre havdyr. Vi så blandt andet et delfin-show hvor de fik delfinerne til at lave en masse forskellige tricks. De fik dem til at vinke, og svømme synkront på kommando og en masse andet. Det mest overraskende ved showet var hvor højt sådan nogle delfiner kan springe. De springer flere meter op over vandet og når både at snurre den ene og den anden vej rundt inden de lander igen. Derudover fik vi kigget på isbjørne, pingviner, hajer og klappet et par rokker og en søstjerne. Vi brugte ikke så lang tid i Sea World for det begyndte at regne og desuden skulle Camilla arbejde om eftermiddagen.

Torsdag tog vi i vandland og vi var ret heldige med vejret. Generelt har det regnet meget i Surfers mens jeg har været der, men lige præcis torsdag kom der kun en enkelt regnbyge som ikke varede længe. Der var dog stadig skyer, men det var bestemt ikke koldt. Luftfugtigheden er så høj heroppe nordpå at det aldrig bliver rigtig koldt, det er altid fugtigt og klamt og jeg er nødt til at pakke alt ud af min rygsæk når jeg kommer til et nyt sted. Ellers ligger det og bliver ulækkert.

Nå tilbage til vandlandet. Det var en super dag vi havde. Vi gik begge to lidt i barndom og jeg tror vi nåede at prøve de fleste vandrutsjebaner, undtagen en som vi ikke turde. Det var en rutsjebane hvor man ved starten står på en plade som så forsvinder under fødderne på en og så går det ellers nedad. Lige indtil man pludselig hænger med hovedet nedad i et loop. Jeps, en vandrutsjebane med loop. Den fik vi os ikke taget sammen til, ikke så meget på grund af loopet, men mere på grund af den plade der forsvinder under fødderne på en.

Men ellers fik vi prøvet både meget stejle rutsjebaner hvor man ikke kunne se noget fordi der var vand alle vegne, og vi fik prøvet helt sorte rutsjebaner hvor man sidder 2 personer i en gummibåd, samt en hel masse andre. Desværre brugte vi meget af tiden på at stå i kø, men sådan er det når vejret er godt og der er sommerferie i Australien.

Nu er jeg tilbage i Brisbane og venter på mit tog mod Cairns som heldigvis kører om en times tid. Det er en tur på 24 timer, så jeg kender en der næsten skal på hovedet i seng når hun endelig ankommer lørdag kl. 18.30.

Jeg har desværre ikke nogen billeder fra Sea World eller vandlandet for Camilla var fotograf, men i kan tjekke steder ud på deres hjemmesider hvis I vil;.

17/1 - 2012; Min fremtidige karriere som surfer

Jeg må hellere indrømme det med det samme, surfer bliver jeg aldrig. Det ser så nemt ud når jeg har set folk surfe og mange surfer-skoler garanterer da også at man kommer op at stå på brættet inden for de første to timer. Det gælder så åbenbart bare ikke mig. Jeg var oppe at stå på brættet en gang, i ca. 2 sekunder. Så nu ved jeg hvilken karriere jeg ikke skal vælge. Det skal dog lige siges at vejret heller ikke helt var med os den dag jeg skulle prøve at surfe. Det regnede, ikke lidt, men meget og derudover blæste det en halv pelikan så bølgerne kom fra alle sider af, og de var store. Vesterhavets bølger er ingenting sammenlignet med dem her. Inden vi gik ned mod stranden blev vi iført, frivillige, våddragter og langærmede t-shirts. På grund af vejret valgte jeg at tage våddragt på, og det blev jeg glad for. Vi var kun to der havde valgt det og vi var de eneste to der ikke frøs! De er ikke kønne sådan nogen dragter, men de er varme.

Vores instruktør startede med at forsikre os om at vi ikke behøvede at være bange for krokodiller, de lever ikke i det område. Hajerne bider kun meget sjældent mennesker og brandmændene her er ikke dødelige hvis man bliver ramt, det er de kun længere oppe nordpå! ”Jamen godt så, når du lige har fortalt at der er hajer og brandmænd så har jeg da vildt meget lyst til at hoppe i vandet”. Men der var ingen vej udenom. Efter en kort instruktion på land var det ud i bølgerne og i første omgang op at ligge på surfbrættet og lære at fange bølgerne. Det var ikke så svært når man først fangede det rigtige tidspunkt. Men det blev svært. Senere skulle vi op at stå på brættet og det var så her det gik galt. En ting er at fange bølgen og få brættet til at ligge lige i vandet, fint nok. Men så skal man så i en enkelt bevægelse op at sidde på hug og derfra op at stå. Vel at mærke inden man kommer så langt ind mod stranden at man går på grund og ryger på hovedet ned i sandet. Ikke at det skete for mig, nej da. Kun en 30-40 gange! Det lykkedes mig altså kun at komme op at stå rigtigt en enkelt gang inden lektionen var ovre. Men jeg er helt klar på at prøve igen inden jeg tager hjem. Det må kunne lykkedes!

Brisbane del 2; 15/1-2012

Så er det min sidste dag i Brisbane. Rygsækken er næsten pakket og igen overrasker dens størrelse mig. Første gang jeg pakkede den var den lige præcis fuld, anden gang var den virkelig proppet og denne gang er der af en eller anden grund masser af plads! Jeg forstår det ikke, men håber da at den bliver ved med at være bundløs.

De sidste par dage har vejret rent ud sagt været kedeligt. Himlen er helt grå og man skal ikke være ude særlig længe før man er gennemblødt. Alligevel vovede jeg mig ud i går, lørdag, for jeg ville ind til byen og se et galleri med kunst lavet af Aboriginals, men nej det var lukket over sommeren og ligeledes var et andet museum jeg havde tænkt mig at tilbringe regnvejrsdagen på. Jeg har virkelig ikke været heldig de sidste par dage. Så søndag var jeg sur og tog ud i et shoppingcenter fordi det regnede igen. Man kan altid købe sig glad! Jeg manglede et par nye klip-klappere for dem jeg havde, var forsvundet og min ipod var gået i stykker så jeg ville også købe en ny til de lange tog- og flyrejser jeg endnu har til gode. Så som sagt så gjort, jeg fik hvad jeg kom efter plus lidt ekstra og tog glad hjem. Vel hjemme på værelset er jeg ved at pakke poserne ud og pludselig tænder min gamle ipod helt af sig selv. Helt ærligt den havde været i stykker i næsten en uge og så den dag jeg køber en ny bestemmer den sig for at virke. Og for at det ikke skal være løgn dukkede mine klip-klappere op igen nedenunder min rygsæk en times tid senere! Hvor er det bare typisk!

I morgen går turen til Gold Coast og den by der hedder Surfers Paradise. Her skal jeg mødes med Camilla fra Canberra som jeg ikke har set siden juleaften. Det bliver så dejligt at se hende igen og vi er så heldige at vi har fået to gratis billetter som giver ubegrænset adgang til tre forlystelsesparker i området; Et vandland, en forlystelsespark og et sted kaldet Sea World med delfiner og lignende. Så torsdag når Camilla har fri så går det løs, jeg glæder mig!

Derudover skal jeg selvfølgelig også prøve at surfe når jeg nu endelig er ved kysten. Så vejret har bare at blive godt, ikke mere regn tak, vi vil hellere have noget sol.

Brisbane del. 1

Heldigvis gik trætheden over, og i dag har jeg rent faktisk foretaget mig noget. Jeg startede ud med at krydse floden som ligger lige uden for det hostel hvor jeg bor. Derefter var det min plan at se Brisbane museum, men det var lukket for istandsættelse så jeg gik videre langs med floden og ind mod centrum. Jeg endte ved det gamle parliamentshus og derefter i botanisk have som har nogle helt fantastiske træer og buske og en gangbro ude i floden hvor man går mellem mangrove-træer som vokser i vandet. På den anden side af bredden kunne man kun se en klippevæg med nogle få huse på, og hvis ikke det var for skyskraberne der ligger 1 km væk mod venstre skulle man ikke tro at man befandt sig inden i en storby. Der var utroligt stille og det eneste man kunne høre var blæsten og vandbusserne når de suste forbi.

Efter en pause ved floden hoppede jeg på gratisbussen, som kører i en cirkel rundt i centrum, for at få et indtryk af byen. Efter en omgang hoppede jeg af og gik hen for at se rådhuset hvor man også kan komme op i tårnet som, med sine 80m engang var byens højeste. Men nej også det var lukket for restaurering så det fik jeg heller ikke set. Jeg vendte derfor snuden hjemad for at få noget frokost. Men på vej hjemad fandt jeg en stor park midt i byen hvor jeg i stedet spiste. Inde i parken gik jeg en tur rundt og var egentlig meget afslappet, lige indtil der var noget der bevægede sig ved siden af mig. Det var en Lizzard, et slags firben men meget større, denne her omkring 40 cm lang. Jeg har set dem før, men jeg bliver overrakset hver gang. De kamuflerer sig og tager farve efter underlaget så de kan være enormt svære at se. Da jeg kom tættere på kravlede den ind i busken og gemte sig, og efter få sek. havde dens skind skiftet fra en lys grå til en mørk grå/grøn/brun farve. Det var ret fascinerende at se.

Eftermiddagen har jeg brugt på at slappe af og hoppe en tur i poolen. Det hostel jeg bor på er alle tiders. Det er tæt på byen og stationen, der er gratis internet, pool, og rigtig gode køkkenfaciliteter samt en masse andre mennesker at hygge med. Så livet er bestemt ikke dårligt for tiden. Alligevel har jeg besluttet at rejse hjem før tid og hvis alt går som det skal skulle jeg gerne lande i Billund d. 1. februar, hvilket er om 2,5 uge. Jeg glæder mig!!!