Camping

Os danske piger her i Canberra har i lang tid snakket om at vi gerne ville på camping ude ved kysten når det engang blev armt nok. Og endelig i sidste weekend tog jeg af sted med Gitte, Joy, Camilla og Annemette. At vi så ikke endte ved kysten er en mindre detalje, men på camping kom vi i hvert fald. Gitte og Joy kom og hentede os tre hjemme ved mig og så fik vi ellers proppet firehjulstrækkeren så fuld som den overhovedet kunne blive. Der var tasker, telt, køletasker og soveposer over det hele, men det lykkedes os da at få lukket dørene til sidst.

Vi kørte ud til et sted kaldet Woods Reserve som ligger syd for Canberra. Det var en primitiv campingplads lige ved en flod, og da vi kom fredag eftermiddag var vi stort set alene derude. Teltet blev slået op på nul-komma-fem, vi fik fundet brænde til bålet og så var vi klar til at campere. Hvis ikke det lige var fordi vi var enormt dårlige til at få tændt op i det bål. Jeg har ikke tal på hvor meget papir/toiletpapir/bark vi smed på bålet for at holde gang i det, men det lykkedes os ikke rigtig at holde gang i det hele aftenen som vi ellers havde drømt om. Men vi skød skylden på regnvejret dagen inden. Det blev dog stadigvæk en rigtig god aften, om end lidt kold til sidst. Lørdag brugte vi på at slappe af i solen (og blive røde), spille kort og køre hen til et nærliggende vandfald. Det var sådan et perfekt sted, et stort vandfald som nærmest bugtede sig ned over klipperne for til sidst at falde lodret ned i floden. Og det blev endnu sjovere da vi fandt ud af at vi kunne klatre på klipperne, op ad vandfaldet. Der skete dog noget mystisk. Camilla og jeg var som de første gået ud i vandfaldet, hvorefter Camilla smed shorts og t-shirt ind til Joy som stadig stod på land. Da vi så skulle hjem var shortsene pist væk og forsvundet. Alt andet var hvor vi havde lagt det, og til sidst var vi nødt til at køre hjem uden dem. Vi er sikre på en kænguru har taget dem, eller vandfaldet, eller en wombat!

Vel tilbage på pladsen besluttede vi os for en eftermiddagslur inden aftensmad og aftenhygge. Og eftersom vi havde fået så meget sol i løbet af dagen, og derfor begyndte at fryse udenfor, besluttede vi os for at tilbringe aftenen i teltet med kortspil og en masse snak. Og så fik vi ellers dagens forskrækkelse. Vi hørte en lyd udenfor teltet og da vi ikke var sikre på hvad det var, holdt vi alle op med at snakke. Lige idet samme kom lyden igen, en rigtig høj ssshh-lyd lige uden for teltdøren. Vi var overbeviste om at det var en slange, og vi var virkelig bange for om den kunne bide sig igennem teltet. Der er ikke noget klammere end slangerne hernede, de er så lange og tykke. Og så er de giftige! Vi fik øje på at teltet ikke var ordentligt lukket og lige idet Annemette rejser sig op for at lukke lynlåsen hører vi lyden igen. Og da er det at det går op for os at det er Camillas luftmadras der har lavet lyde. Nej hvor var vi lettede, og vi turde igen slappe af.

Om natten begyndte det at tordne og lyne helt vildt, og selvom vi var noget bekymrede og kraftigt overvejede at gå over i bilen, så gad vi alligevel ikke. Vi blev i teltet og uvejret gik da heldigvis hurtigt over igen.

Søndag pakkede vi sammen og kørte hjem omkring frokosttid. Vi havde egentlig aftalt at blive lidt længere, men jeg tror vi alle var trætte og bare klar til at komme hjem i bad. Vi lugtede ret meget af røg!