Mødet med hele familien!

I torsdags fik Derek og Charlotte en spontan ide, nemlig at tage på weekendtur til Charlottes forældre i Wombagully. Så fredag eftermiddag satte vi kursen nordpå og 1,5 time efter var vi der. Lige til spisetid. Det var min første tur op til deres hus og samtidig første gang jeg mødte Charlottes far John. De bor virkelig langt væk fra alting, men hvor er der bare fantastisk dejligt derude. De bor på en gård, men stuehuset er helt nybygget for 5 år siden, og virkelig smukt indrettet. Det var faktisk så pænt at man nærmest var bange for at sætte sig i sofaen fordi det ville efterlade mærker!

Lørdag fik jeg en rundvisning på deres jordområde, som ikke er ret stort, men dog stort nok til to heste, en hund, en dam med skildpadder og en frygtelig masse wombats. Især om aftenen da solen var gået ned, så vi rigtig mange wombats gå omkring i skovbrynet og lede efter føde. Lørdag middag kørte vi ud til et sted kaldet Petterson’s Pies hvor man efter sigende kan få Australiens bedste tærter. Selve stedet ligner mest af alt en lidt halvsnusket rasteplads (Hvilket det egentlig også er), men resten af familien var meget begejstrede. Så måske er det bare mig der ikke har forstået konceptet med kødtærter og pølsehorn lavet med fars og butterdej? Jeg kunne i hvert fald komme i tanker om andre ting jeg hellere ville spise. Men det var nu sjovt at prøve. Efter frokost kørte jeg med Charlotte og hendes mor Judith ned for at købe ind. Vi startede hos en enorm grønthandler som bare havde alt i eksotisk frugt og grønt, som jo sjovt nok ikke er eksotisk hernede. Og det er ret morsomt, for alt i den dur er bare større hernede. Det de betegner som små meloner har faktisk normal størrelse. Og da de prøvesmagte en mango og synes den var for sur, måtte jeg altså lige indskyde at det normalt er sådan de smager i Europa. Hvordan en rigtig mango skal smage fandt jeg ud af senere på dagen. Og nøj hvor var det godt, jeg vil virkelig savne alt deres lækre og friske frugt når jeg kommer tilbage. Nåh ja så fik Charlotte og jeg jo også lige en forklaring fra Judith om at hunkønsmeloner er sødere end hankønsmeloner! Samt hvordan man kender forskel på dem. Desværre fandt vi ingen kvindelige udgaver af slagsen. Hjemme igen gik vi i gang med at forberede aftensmaden. Thai-inspireret fiskeret (Og mums det var godt), med ægte australsk dessert, Pavlova bagefter (Og den var bestemt heller ikke dårlig).

Søndag forlod vi Wombagully efter middagstid, efter jeg havde været på skildpaddejagt med Archer og hunden Harley og redet en tur på Twinkletoe, den ene af deres heste. Som i øvrigt er enorm. Dens skulder var højere end mit hoved, jeg troede aldrig jeg ville komme op i sadlen. Men op kom jeg da og sammen med John red jeg en kort tur rundt i området.

Vel hjemme i Canberra nåede jeg lige en kort løbetur inden vi skulle videre til familiemiddag hos Dereks forældre. Og hvilken omvæltning fra det rolige hus på landet. Hvis ikke jeg har skrevet det før, så er Dereks forældre ret specielle. De bor halvdelen af året længere inde i landet, langt væk fra andre mennesker, hvor de driver en opal-mine. Dog uden at de finder noget, indtil videre. Den anden halvdel bor de i Canberra sammen med Dereks ældste søster, som passer byhuset mens de er væk. Udover os var Dereks anden søster og hendes mand og tre børn inviteret. Samt Dereks bedstemor og en ven af huset. Så der var godt fyldt op. Og nøj hvor var de larmende i forhold til hvad vi kom fra. Det var bare kaos fra vi ankom til vi kørte igen. Børn og hunde alle vegne, og så var alle de voksne samtidig enormt højlydte og snakkede rigtig meget. Det var godt nok overvældende, og bare tanken om at jeg skal holde jul med den flok, plus flere andre gør mig helt træt. Ikke fordi de ikke er flinke, de er bare overvældende og spørger om alle mulige underlige ting som jeg ingen anelse har om hvad jeg skal sige til. Hverken på dansk eller engelsk. Så da vi forlod det muntre selskab ved halv otte-tiden var vi alle mere end klar til at komme hjem og bare slappe af og gå tidligt i seng.