Nu er der efterhånden gået en del tid siden sidst, men der er bare sket så meget at jeg slet ikke har haft tid til at sætte mig ned og få skrevet.
Jeg har efterhånden tilbragt en del alene dage med børnene, selvom det nok føles som flere end det er, og indtil videre går det bare rigtig godt. Jeg er overrasket over hvor velopdragen Archer er og hvor roligt han kan lege. Men igen er det vist meget almindeligt hernede, næsten alle de aupair-piger jeg har snakket med er blevet positivt overraskede over børnenes evne til at sige ”undskyld”, ”vær så venlig” og i det hele taget spørge pænt hvis der er noget de gerne vil have. Selvfølgelig har de også deres øjeblikke hvor der skal prøves grænser af eller de bare er trætte, men generelt er jeg meget imponeret over dem. Vi hygger os rigtig godt, især Archer og jeg. Vi spiller bold, leder efter dinosaurer, går på opdagelse i junglen, tegner blomster og mønstre og spiller en lille smule wii. Når jeg altså giver lov! Zahra er så lille så når hun ikke sover til middag, følger hun som regel bare med rundt og saboterer legen på sin egen søde måde. Hun er en bestemt lille dame der udmærket godt ved hvad hun vil, og især hvad hun ikke vil. Hun siger ikke noget endnu, alligevel er man ikke i tvivl om når noget ikke går som hun vil det. Hun forsøger at stjæle legetøj fra Archer, hun hiver alt op af skufferne, hun smider ting rundt omkring, hun kravler op og ned ad alting og i mellem alt det, spiser hun med en appetit der langt overgår hendes storebrors. De er et par skønne børn, men meget forskellige.
Zahra og Archer på opdagelse
I løbet af de sidste par uger har jeg mødt en hel masse au pairs her i Canberra. Jeg har mødt en del danske piger, som jeg heldigvis kommer godt ud af det med og derudover et par tyske au pairs som bor lige i nærheden, et par rigtig søde piger fra Korea og enkelte andre fra Tyskland og Holland som jeg ikke har fået snakket så meget med endnu. Men det tegner til at blive godt hernede. På trods af at nogle af os bor meget langt fra hinanden er folk rigtig gode til at arrangere noget i weekender og om aftenen. Det er som regel ikke et problem idet de fleste har adgang til bil. Hvilket nok er meget heldigt, for den offentlige transport er ret ringe. Især herude hvor jeg bor.
De første par uger hernede er især blevet brugt på at vende mig til de nye omgivelser. Rigtig meget er omvendt hernede, det er i sandhed et skørt land, hør bare her:
- Kænguruerne hopper rundt inde midt i byen
- Papegøjer flyver frit omkring
- Alle slanger er giftige
- De sorte og hvide fugle (jeg kan ikke huske navnet) kan godt finde på at hakke dig i hovedet hvis du kommer for tæt på deres rede. De er ikke mere bange for dig end du er for dem!
- Svanerne er sorte
- Fremmede folk stopper op og taler til dig i supermarkedet, som om de havde kendt dig altid
- Påskeliljerne blomster i september
- Bilerne kører i den forkerte side, man svømmer i venstre side af svømmebanen og rulletrapperne hhv. op og ned er placeret modsat af de danske
Det var bare et lille udpluk af alt det nye hernede, der skal nok komme meget mere en anden dag, for der bliver hele tiden ved med at dukke nye ting op som jeg aldrig har hørt om eller oplevet før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar